Bandets historie fra scrapbogen

Her følger bandets historie, som er afskrevet direkte fra The Worthy Beats’ gamle scrapbog. På trods af sidste bemærkning, så er bandet stadig aktivt!

Omkring 1962-63 fandt Georg, John og Jens 1 på, at starte et orkester. Senere kom Finn med.

Vi spillede på gamle spanske guitar, samt en spejdertromme + en petroleumslampe som bækken.

Vi spillede i Absalon Kirkens menighedshus.

Verner Nielsen kom med, og fik sat en smule skub i sagerne.

Der kom el.guitar til orkestret og Jens 1 lånte sin fætter Jørgens trommer.

Vi skulle spille ude for første gang, og vi var meget nervøse. Det foregik i Ramsømagle Forsamlingshus. Der var vel ca. 100 tilskuere, og vi blev trods alt ganske populære, da Georg sprang ud over scenekanten og landede på knæene.

Verner var ikke god, og blev fyret.

Vi spillede en del ude, og blev også nogenlunde gode.

(En kvittering fra 16/9-65 på 50,-kr. Vi spillede til en gymnasium fest i en kælder på Kildegårds Skolen.)

Vi spillede på en danseskole i Valdemarsgade som hed Quist. Der fik vi 350,-kr. Ivan var med. Vi kunne faktisk ikke undgå, at tage ham med. Vi manglede nemlig en sangsøjle, og den måtte vi kun låne af ham, hvis vi ville have ham med i orkestret. Da tog vi en rask beslutning, og gjorde som han ville. Vi var lidt ufine ved ham. Når vi skulle ud og spille, sagde vi det ikke til ham. Selv da vi fik tilbud om indspilning af en film, ved en konkurrence, hvor vi vandt over 22 andre orkestre, sagde vi det heller ikke til Ivan. Vi ved ikke om han er klar over, at vi har snydt ham; men han blev da heldigvis træt af os.

Indspilningen af filmen foregik den 30/1-66., og varede en hel eftermiddag. Det var vældig sjovt, og vi morede os godt.

Da vi nu har ringet flere gange til Saturn Film, for at høre, hvad der var blevet af vores film, og har fået af vide, at den mand der havde med det at gøre, ikke var i filmselskabet mere, har vi nu opgivet den film. (De har kun spildt deres egen tid).

Vi spillede til parkdans i Enghave Parken. Lidt af en fiasko, teknisk set. Vi skulle spille 3 numre, i det 1. nr. brommede Finn’s forstærker, så det gjorde nummeret ret dårligt. Det 2. sprang John en streng på sin guitar midt i nummeret, så det lød ikke særlig godt i den sidste halvdel. 3. nr. måtte vi låne en anden guitar, for ikke at spilde tiden, men at stemme. Det hjalp ikke særlig meget, da guitaren var stemt for højt, så Georg næsten måtte skrige. Til sidst kunne vi faktisk ikke høre spor af, hvad vi spillede. (Ret vellykket).

En tur til Tivoli! (Amatøraften i Terverna). Hvor vi blev nr. 2 efter en Italiensk operasanger, som senere vandt den samlede konkurrence (Der var 8 forskellige kunstnere med, da vi spillede, vi blev ret populære derinde).

17/12-66. spillede vi til Blikkenslagernes juletræsfest i Folkets Hus på Enghave Vej. Vi spillede fra kl. 24.00 til kl. 02.00, og fik 450,-kr. Det gik ganske godt.

Et lille fanbrev: ”Vi syntes i er lidt lang tid om at ligge et billede af jer. Vi rører ikke jeres instrumenter vi kommer ind af døren hvor der er 2 trin op den dør fører ind til børnehaven. ’Venlig hilsen Mette”.

Vi spiller i Absalon Kirken til ungdomsgudstjenester én gang pr. måned. Det er en slags betaling for, vores udmærkede rum vi har til rådighed 2 gange om ugen.

Niels Wilhemsen, som er en gammel ven af os, kom med ind i orkestret. Han købte sig et orgel til 4.000,-kr. efter 14 dages spil med os. Han var ganske god, på en del områder; men passende ikke rigtig ind i vores stil.

Vi spillede da med ham ude på Bakken i ”Place Pigale til en konkurrence, hvor vi også blev en smule populær; men vandt ikke konkurrencen. (Vi spillede 2 numre. Det 1. havde John og Georg lavet, det 2. nr. var et gammelt Kinks nr.)

Vi har spillet til børnefødselsdagsfest i Lorry 2 gange – ganske morsomt.

Niels gik ud af orkestret, i fuld forståelse med os andre.

Vi spillede i Hit House d. 27/12-66 eller 67?? Til Københavnsmesterskaberne i Popmusik.

Der var 15 orkestre den dag og vi blev nr. 2.. Der var 89 orkestre der deltog over 6 dage, så vi var dårligts blevet nr. 12 eller bedst som nr. 7!!!

Vi skulle så deltage fordi vi blev nr. 2 den éne dag i DM i Popmusik!!!

Vi fik en ny mand til i gruppen Jens 2 Kragh Nielsen.

Han spillede rytmeguitar, og havde en Vox forstærker. Han spillede fint og passede lige til vores stil. (Det var John’s lærekammerat).

Jeg tror næppe, vi har spillet så godt før, som vi gjorde den aften ved DM, alting gik perfekt, musikken, sceneoptræden og det hele. Alligevel var der et orkester, som var bedre end os, selvom det tog lidt tid for dommerne, at blive enige om det. (ca. 20 min.)

Vi fik senere besked på, at vi skulle komme til finalen. (Det stod i Ekstra Bladet).

Da vi kom op til Hit House fik vi besked på, at det var en fejltagelse, og vi gik slukøret hjem.

Tirsdag den 30. august 1966, spillede vi til sommerfest på Esplanaden (Vandførerfonden).

Wandy Tworek spille før os! John havde lånt en Epipone guitar. Georg sang blide sange og røg samtidig, han optrådte også på slap line og dansede med gæsterne. Vandførerfonden var det dejligt sted at spille, vi blev godt behandlet – godt betalt ca. 350,-kr.pr. gang.

I 1967 skulle Finn ind som soldat, og John tabte lysten til at spille. Georg, Jens 2 og Jens 1 fortsatte med en ny single, han kom 2 gange, så så vi ham ikke mere. The Worthy Beats gik i opløsning.

The Worthy Beats genopstod ca. 4. måneder efter, dog ikke helt med den samme besætning.

John havde fået lysten tilbage, og John og Jens 1, gik og syslede med tanken, om at starte igen.

Vi ringede til de forskellige og spurgte, om de havde lyst.

George havde spillet sammen, med det orkester, som Niels var kommet ind i, det var i mellemtiden gået i opløsning, og derfra fik vi så Georg tilbage, samt bas guitarristen, som heder Torben Bank. Jens 2 ville også gerne være med igen.

Vi har spillet nogle gange sammen, og det går da vældig fint. Det er en god basguitarrist, vi har fået i Torben. Han har et mægtig godt anlæg; med Finder guitar og Vox + dynarkord forstærker. Han spiller dog i et andet orkester; men han mener, at hvis vi kan drive det til noget, vil han gerne stryge det andet.

Georg vil gerne med, indtil vi finder en ny sanger.

Spørgsmålet er nu, om vi kan drive det til mere?

Torben har ikke været og spille, de sidste gange, så vi må regne ham for udgået af orkestret.

En lille samtale mellem Georg, John, Jens 2 og Jens 1, satte tingene i en lidt anden orden, og vi fandt ud af, at vi ville fortsætte alle mand.

Vi er gået i gang med et repertoirer, som allerede er godt opbygget. De første 10 numre har vi lige i øjet.
Jens 2 er gået i gang med at spille bas, og det går strygende.

Vi spillede hver især med andre orkestre – John spillede med The Bone Shakers – han spillede også med Him and the Others.

Vi fik en del klager ved at spille i Tårnsalen:

”Til Pigtrådsorkestret!
Det er strengt forbudt at spille om lørdagen.
Lørdag er forbeholdt organisten, har været her, men måtte gå igen, og har klaget til undertegnede.
Desuden skal der lyddæmpes – både til gård og gade for fremtiden af hensyn til beboerne.
På bestyrelsens vegne S.K.J”

Vi fik brev fra præsten i Absalon Kirken, han var feltpræst på Cypern i en periode. Han skriver at – ”jeg skal ikke nægte at orkestret et lidt af et hjertebarn for mig”.

Vi deltog i en amatørkonkurrence i Giraffen tirsdag den 10. oktober 1967, og blev nr. 1 ud af 3 orkestre. Fik tilbudt at komme ind og spille i Giraffen, men der skete aldrig noget! Tajmar snød os!

Ved et tilfælde, har Jens 1 talt med sin kusine, om at vi spillede. Hun har ladet det gå videre og skaffet os et arrangement på den skole hun er lærerinde på.

Vi har trænet meget kraftigt, og har skiftet en del gamle numre ud, til fordel for nogle nye og mere populære.

Den 17/11-67. Spillede vi da på Hareskov Skole, det gik over al forventning, og vi fik succes. Vi havde ellers bestemt os til ikke, at spille ude før efter jul og nytår, p.g.a. manglende repertoirer og rutine. Men det gik jo godt alligevel. Vi fik 450,-kr. for at spille fra kl. 19.30 til 24.00.

(Der var muligvis flere arrangementer til os efter succes).

1/12-67. Ryesgade Skole (ungdomsklub) 125,-kr. Ganske populære og de håbede at de så os igen.

15/12-67. Syvstjerne Skole til skolebal 500,-kr. fin succes, stor scene og søde piger.

5/1-68. Ryesgade Skole og ungdomsklub igen, 108,-kr. Niels kørte os derud.

19/1-68. Ryesgade Skole – ungdomsklubben for 3. gang 160,-kr.

21/1-68. Til konkurrence i Vesterbro’s ungdomsgård. (Jens 2’s fødselsdag hvor han også blev forlovet). Der deltog 8 orkestre, vi startede som nr. 2 i konkurrencen, og redede os en samlet 3. plads. Et muligt samarbejde med Hennings Booking er ved at gå i orden.

23/1-68. Torben Bank, som tidligere har været medlem af orkestret, spillede med sit orkester til den sammen konkurrence, som vi deltog i. De blev ikke placeret, og Torben så ud til, at være meget skuffet.

Han har ringet til Niels, og senere til Georg, og spurgt om han ikke kunne spille med os igen, for deres orkester var gået i opløsning, og vi spillede jo meget bedre. Vi har diskuteret forslaget, og er kommet til det resultat, at vi forbliver som vi er i øjeblikket. (John, Georg, Jens 2 og Jens 1). Vi syntes selv, at vi er ved at nå et godt resultat af det vi laver.
Fanbreve fra Hareskov Skole – bl.a. fra Helle og Marianne. Fanbreve fra Pigespejderne i Absalon Kirke – til Jens 1”We all hier in Absalon Sogn Love you”. ”You are playing wery good do you know that?”

16/2-68. Spillede vi igen I Rygsgade ungdomsklub med stadig lige stor succes. 208,50 kr.

15/3.68. Rygsgade ungdomsklub, de ventede med længsel på os – større succes 273,-kr.

Vi skrev autografer på deres bare arme. John måtte ofre sit éne snørrebånd til sine fans.

8/3-68. Spillede Jens 1 med Sten Fanum’s orkester i Charlie Brown på Christianshavn med 50,-kr i fortjeneste til hver. Vi spillede fra 20.00 til 01.00. deres egen trommeslager ville ikke spille den aften, derfor spurgte de mig, om jeg ville overtage det, og da jeg ikke skulle noget andet, så sagde jeg ja den samme dag!

22/3-68.En ungdomsklub på Bispebjerg. Godt at spille, stor succes; men gav kun 125,-kr. for at spille fra kl. ca. 20.00 til 23.00.

19/4-68. Igen i Rygsgade ungdomsklub med stadig stor succes. 206,-kr. (Masser af fans)! Det til sidst – 150,-kr.

28/4-68. spillede vi i Espergærde, det gik ganske godt, bortset fra at vores sanganlæg gik i stykker; men fik da klaret. Fan fra Rygsgade var taget med toget derop, bare for at høre os spille.

Vi har fået en fast chauffør, det er Jens 2’s bror Christian, som har fået et Folkevogns Rugbrød.

Det er dejligt behageligt, og vi behøver ikke at tænke på, at bestille taxa.

18/5-68. Rygsgade ungdomsklub med afslutningsfest. Stor succes – 150,-kr.

Fanbreve fra Tove på Hareskoven Skole –

25/5-68. Gik The Worthy Beats i opløsning igen, p.g.a. manglende interesse og tid, fra flere sider. Men vi stoppede på toppen! Vi nåede at spille ca. 30 jobs i den periode!!!

 

 

 

 

Identitet & Design A/S